Bøn

Pressemeddelse

Evangelisk Alliance er en verdensomspændende bevægelse af evangeliske kirker, som samles i begyndelsen af et nyt år til bøn for det nye år og for kirkernes arbejde. Flere end 30.000 danskere deltager i Evangelisk Alliances bedeuge. I 2018 finder bedeugen sted i uge 2.

 

Bedeugens tema er denne gang: ”PÅ VEJ – som pilgrim, fremmed og flygtning”. Årets bedeuge tager udgangspunkt i en bibelsk sandhed: Som pilgrimme i verden skal vi kende og videregive det, vi har set og hørt om, hvad Gud har gjort. Vi skal både gennem ord og livsstil forkynde, at Gud i Kristus forligte verden med sig selv, at Guds rige er kommet gennem Jesu død og opstandelse. Derfor samles vi til bøn for vores land og vores verden, i tillid til at Guds ord og løfter må blive til en levende virkelighed – for pilgrimme, fremmede og flygtninge.

Lokalt er det Pinsekirken (Frikirken), Bibelværkstedet, Luthersk Mission, Indre Mission, Kirken Ny Livskvalitet og Lindeskovkirken, som i fællesskab har arrangeret ugens aktiviteter.

På de fem hverdage samles til bøn følgende steder. Samlingerne varer ca. én time:

Mandag  8. januar 2018 kl. 19:00      Bedefællesskab      Pinsekirken, Benzonsgade 2A, Nykøbing F.
Tirsdag   9. januar 2018 kl. 19:00      Bedefællesskab      Bibelværkstedet, Stubbekøbingvej 5, Nykøbing F.
Onsdag 10. januar 2018 kl. 19:00      Bedefællesskab      Luthersk Mission, Rosenvænget 13, Nykøbing F.
Torsdag 11. januar 2018 kl. 19:00      Bedefællesskab      Indre Mission, Voldgade 11, Nykøbing F.
Fredag  12. januar 2018 kl. 19:00      Bedefællesskab      Kirken Ny Livskvalitet, Langgade 7, Nykøbing F.

Søndag 14. januar 2018 kl. 11.00 er der fælles gudstjeneste i Lindeskovkirken, Prinsholmvej 32, Nykøbing F. Prædikant er stedets sognepræst, Bjørn Krohn. Efterfølgende samles til kirkefrokost.

Ugen igennem synger vi sammen. En fra den lokale menighed kommer med en refleksion eller kort prædiken over dagens emne, og vi beder sammen.

Der bliver ugen igennem også mulighed for at støtte Evangelisk Alliances indsamlingsprojekt. I år samles penge ind til to lokale kirker i Aleppo og Homs igennem den kristne organisation Tearfund, der hjælper med de basale fornødenheder til lokalbefolkningen. Gennem hjælpen ønsker kirkerne at dele Guds kærlighed med de mennesker, som er blevet ofre for krigen i Syrien. Men de er afhængige af hjælp udefra, for at kunne fortsætte med at skabe håb for mennesker i en ofte håbløs situation.

Enhver er velkommen til at være med en eller flere af disse dage til fællesbøn.

Læs mere om evangelisk bedeuge (pdf)

Yderligere info om Evangelisk Alliance i Danmark findes her: http://www.evangeliskalliance.dk/

   

Det sker  

   
© Lolland-Falsters Stift