Voci Fluenti

I år varetages den traditionelle adventsmusikgudstjeneste i Sakskøbing Kirke af vokalensemblet Voci fluenti. Det er søndag d. 17. december kl. 16.

 

De Ni Læsninger er en gudstjeneste efter engelsk forbillede, som efterhånden også er blevet tardition i mange danske kirker op mod jul. Programmet består af ni særligt udvalgte bibellæsninger, som læses af medlemmer af menigheden, samt kormusik, der kommenterer læsningerne. 

Læsningerne fortæller Bibelens store fortælling fra skabelsen over gammeltestamentlige profetier og den første jul frem til lovsangen i paradis.

Musikken er denne dag bl.a. af de store korkomponister Schütz, Lange-Müller og Eric Whitacre, men der er også danske salmer på programmet. Fx. slutter gudstjenesten med Frode Fjellheims helt særlige udgave af “Dejlig er jorden”, som mange vil kende fra Disney-filmen “Frost”.

Voci fluenti er Sakskøbing Kirkes vokalensemble - et minikor med kun 10 medlemmer. Det har eksisteret siden 2009 og har sunget i rigtig mange kirker på sydhavsøerne. I 2016 vandt koret sølv ved en korkonkurrence i Italien.

Udover i Sakskøbing Kirke kan man høre samme program i Våbensted, Kettinge og Østofte Kirker.

Der er naturligvis gratis adgang til denne gudstjeneste.

   

Det sker  

man tir ons tor fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
   
© Lolland-Falsters Stift