Hjørdi Winther Christensen Reformationen Martin Luther og Katharina von Bora 2 498x640

Anmeldt af provst Bjarne A. Madsen, Fejø

Det er en let læst introduktion til reformationen og Martin Luther og Katharina von Bora, som forfatteren, cand. mag. Hjørdi Winther Christensen, har udgivet sidste år i anledning af 500-året for reformationen i år. Sine steder er beskrivelsen så indlevelsesfuld, at den får karakter af en roman.

Bortset fra det har forfatteren godt fat om den grundlæggende teologiske forståelse af frelsen som en ren gave, der modtages i tro, og gerningerne som en frugt heraf (s. 26), og Guds retfærdighed som en skænket retfærdighed for Kristi skyld (s. 27). Herunder har forfatteren godt fat i flere afledte emner som f.eks. sakramenterne.

Desuden rummer fremstillingen en omtale af flere af de reformatoriske hovedskrifter fra 1520erne, der sætter reformationen i perspektiv, og de forskellige aktører, der er i spil.

Efter en gennemgang af Martin Luthers baggrund som munk (fangenskab) (s. 5-13), introduceres Katharina vor Boras baggrund som nonne (fangenskab) som en parallel historie (s. 13-19).

Herefter tages der fat på Martin Luthers reformatoriske udvikling (frihed) startende med teseopslaget i 1517 mod afladen og den såkaldte ”tårnoplevelse” (ca. 1519) (s.20-34), hvorefter Katharina von Boras parallelle udvikling (frihed) med flugt fra klosteret udfoldes (s.34-40).

Følgerne af reformationen med billedstorm og bondeoprør får et særligt afsnit (s. 40-42), og parallelt hertil skildres (demonstrativt) munkens og nonnens ægteskab (s. 42-45), hvorefter frigørelsen fra fangenskabet udfoldes i form af en beskrivelse af frugten af ægteskabet (s. 45-49).

Et særligt afsnit følger herefter med udfoldelsen af reformationens udvikling i årene 1526-1530 (s. 49-52). Den augsburgske Bekendelse (1530) får et særligt afsnit (s. 52-54), og striden om lovens rette brug (1537-1540) omtales (s. 54).

Luthers forhold til jøderne omtales kort (s. 54-55). Forskellen mellem den unge Luther (1523) og den ældre Luther (1543) omtales; men Luthers syv råd mod jøderne i 1543 nævnes ikke.

Herefter følger et oplysende afsnit med omtale af de mest indflydelsesrige og betydningsfulde personer (s. 55-62): Phillip Melanchthon, Johannes Bugenhagen, Frederik den Vise, Christian II, Christian III, Lucas Cranach den Ældre.

Forfatteren nævner, at Melanchthon af ”politiske” årsager (s. 56) var betænkelig ved Luthers ægteskab. Hvis der hermed menes, at det var tidspunktet for Luthers indgåelse af ægteskab (under bondeoprøret), som Melanchthon var betænkelig ved, så er det rigtigt. Melanchthon blev selv gift.

Luther, Melanchthon og Bugenhagen omtales (s. 57) som et triumvirat og et stærkt team; men uenighederne dem imellem, især uenighederne mellem Luther og Melanchthon, omtales ikke.

Fremstillingen afsluttes med en omtale af Martinus og Käthes sidste tid og strid (s.62-73), hvor vi også får en indsigt i den menneskelige side af tilværelsen for de skildrede personer. Der kunne godt have været sat en dato på Martinus’ død, når vi nu kender den. Ligesom der gøres det for Käthe.

Billeder er pædagogiske, og vi lever i en visuel tid; men udgivelsen er i min optik så rigt illustreret, at det nærmer sig en billedbog med beskrivelser. Dertil er flere af illustrationerne for uskarpe eller for sammensatte. Ligesom der ikke er kildehenvisninger på til alle illustrationerne, skønt kilderne er kendte. De mange layoutmæssige muligheder er ikke altid af det gode.

Billedteksterne er ofte gentagelser af teksten, hvad der kan irritere lidt under læsning. For under selve fremstillingen er der også flere gentagelser.

Jeg forstår ikke altid tegnsætningen. En bedre korrekturlæsning ville under alle omstændigheder have været på sin plads inden udgivelsen på tryk. Phillip Melanchthon levede således ikke fra 1497-1450 (s. 56) men fra 1497-1560. Katharina staves ikke altid ens (Katharine, s. 59). Sprogligt er der også ind imellem fejl (Kristi i stedet for Kristus, to gange s. 52). Ligesom sproget ikke altid er lige godt: ”evangelist” (s. 5) må skulle være ”evangelisk; ”erkender sig” (s. 59) må skulle være ”erklærer sig” eller ”bekender sig”.

Bogen henvender sig efter eget udsagn til folkeskolens overbygning, studerende og alle med historisk interesse for reformationen og dens betydning samt ikke mindst for Martin Luther og Katharina von Bora. Den være hermed anbefalet til inspiration til videre læsning.

Titel: Reformationen - Martin Luther og Katharina von Bora
Forfattere: Hjørdis Winther Christensen
Forlag: Winthers Sproghus, Danmark 2016, 76 s.

 

   

Det sker  

   
© Lolland-Falsters Stift