Louis og Anna Marie
Foto: Danmission

DANMISSION inviterer til Udsendelsesgudstjeneste for Anna-Marie Lauenstein og Louis William Møllerfors, der skal sendes ud for Danmission til arbejde i Tanzania.

Sted:
Søndag d. 21. maj 2017 kl. 10.00
Sundkirken, Linde Alle 34B, 4800 Nykøbing Falster

 

Den økonomuddannede Louis William Møllerfors bliver Danmissions nye landerepræsentant og dermed tovholderen på alle de projekter, som Danmission driver i samarbejde med sine mange partnere i et østafrikanske land. Anna-Marie Lauenstein, der er uddannet lærer, får til hovedopgave i samarbejde med den lokale kirkes folk at uddanne søndagsskoleledere sådan at børn kan møde evangeliet forkyndt for børn og bistå menighederne i udvikling af deres lokale kirke. De skal bo i Karagwe stift og rejser ud på en foreløbig 4-årig kontrakt med Danmission.

Gudstjenesten varetages af sognepræst i Sundkirken Hanne Lundsgaard, mens selve udsendelsesmarkeringen forestås af Danmissions formand, biskop Peter Fischer-Møller. Efter gudstjenesten byder Sundkirken og Danmission på udvidet kirkekaffe, hvorunder der vil være mulighed for at give Louis William Møllerfors og Anna-Marie Lauenstein en hilsen med på deres rejse. Ligeledes vil der være
en indsamling til fordel for Danmissions arbejde i Tanzania på selve dagen.

Danmission håber, at du har lyst til og mulighed for at deltage i denne festlige begivenhed, så vi fællesskab kan ønske parret Guds velsignelse med deres nært forestående tilværelse i Tanzania.

Hent invitationen (pdf)


Danmission er en selvstændig organisation forankret i folkekirken. Vores mission er at styrke den globale kirke, skabe fred og forståelse gennem dialog og bekæmpe fattigdom for mennesker i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark. Danmissions historie går tilbage til 1821. Vi har i dag 55 ansatte, flere end 8.000 engagerede frivillige over hele landet samt en årlig omsætning på 67 millioner kroner.
Arbejdet støttes af staten og drives hovedsagligt for privat indsamlede midler og overskud fra Danmissions genbrugsbutikker. Gå til Danmissions hjemmeside.

   

Det sker  

man tir ons tor fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
24
25
26
27
28
29
30
31
   
© Lolland-Falsters Stift