Artikler

Forår

En påskehilsen fra biskop Steen Skovsgaard

Op til påske var der for nogle år siden en læserbrevsskribent, som sarkastisk og ironisk spurgte: ”Hvis Gud virkelig findes, er det så ikke ved at være på tide, at han lige driblede forbi?” For hvorfor åbenbarer Gud sig da ikke bare for os og giver os et tvingende bevis eller endegyldigt tegn, så ingen længere behøver at være i tvivl?

Thyra Smidt 12 3 2016 2

Thyra Smidt, Leder af Mødestedet, Danmission

I 2015 ændredes flygtningesituationen meget. Flere og flere flygtninge kom til Europa. Flere og flere kom til Danmark! Hvor mange flygtninge kan de forskellige lande tage? Hvor mange kan vi klare i Danmark? 'Sproglaboratoriet på P1', kårede sammen med Dansk Sprognævn flygtningestrømme til årets ord. Hvad ligger bag dette ord? Har vi et ansvar som kirke? Hvad kan de enkelte sogne tilbyde? Hvad skal vi tilbyde? Der er sagt, at alle flygtninge burde have en dansk ven, når de kommer til Danmark. Kan folkekirken klare det? Hvilken slags flygtninge er der i jeres sogne? Er det kristne, muslimer eller noget helt andet. Hvordan kan sognene samarbejde? Skal flygtninge rette sig ind efter folkekirken, eller kan folkekirken rette sig ind efter flygtningene? Hvordan bliver flygtningestrømmen til Miriam, Ahmed og Jacoub?

Workshopleder: Thyra Smidt, Danmission

Et af emnerne for Brainstorm dagen var asylandsøger- og flygtninge problematikker på Lolland. Hvad er Folkekirkens opgave og hvad er dens muligheder her? Ikke mindst stiftets asylpræst var glad for denne lejlighed til at drøfte dette, for kaos præger situationen på alle niveauer. 130000 flygtninge ’mangler’ i Tyskland. Ingen ved hvor de befinder sig – er de rejst hjem til deres egne lande? Er de gået under jorden? Danske politikere kæmper for at finde en løsning på et problem, der er uforudsigeligt. Individuelle flygtninge ankommer til og forflyttes fra asylcentre uden varsel. Den, der træder indenfor i et af centrene, bliver øjeblikkeligt omringet af unge fyre, der taler i munden på hinanden på fremmede tungemål – og er desperate efter kontakt, hjælp, en udvej. Nogle af dem søger dåbsundervisning for at konvertere til kristendom. Og af dem har nogle ægte motiver – andre mindre ægte. En enkelt vedgik på usikkert brudstykkevist engelsk, at han håbede at ”support his case” ved at blive døbt.

Og midt i dét skal undertegnede forsøge at være præst. Selvom jeg ikke taler hverken arabisk, farsi eller afrikanske sprog, skal jeg tjene mennesker, der i allerbedste fald kan engelsk i brudstykker – og som fortvivlet presser på for at få mig i tale.

Så er det godt at mødes med andre. Og at lytte til andre med erfaringer. Og det var der lejlighed til på Brainstorm-dagen i Maribo. Thyra Smidt fra Danmission delagtiggjorde os i sine mange indsigter. Hendes baggrund er 9 år som missionær i Mellemøsten og derefter mange år ved ”Mødestedet” på Vesterbro i København. Hun har bevidnet mange flygtningestrømme til Danmark fra forskellige lande.

Og hendes indlæg affødte en god samtale mellem workshoppens deltagere. Problemer blev italesat, Forhåbninger formuleret. Idéer belyst. – Hvilket ikke er en løsning. Men måske en begyndelse på en løsning.

Af workshopdeltager og sognepræst Anders Blichfeldt

Pilgrimshuset set fra Niels Møllers hus foto MSHPilgrimshuset i Maribo set fra Niels Møllers hus

Pilgrimsvandringer og retræter er under markant udvikling over alt i Europa og vinder nu også frem i Danmark. I løbet af de sidste 15 år er en stor folkelig interesse groet frem over hele landet. Interessen udtrykker et stigende behov for eftertænksomhed og refleksion over eksistentielle, spirituelle og religiøse forhold, koblet med en sund længsel efter at bevæge sig i naturen og genopdage kulturelle værdier.
Lolland- Falster har et særligt potentiale gennem en smuk, varieret natur og en bygnings-og kulturhistorisk tradition. Det er således hensigten at udvikle et netværk af pilgrimsvandringsruter, som med udgangspunkt i et pilgrims- og besøgscenter i Maribo kan være med til at styrke pilgrims- og vandre-interessen, og få mennesker til at interessere sig for den store kulturarv, som gemmer sig i de mange kirker i stiftet. Samtidig med dette ønsker vi at skabe rum for stilhed og fordybelse, gennem varierede retræte-tilbud og naturvandringer.

I denne workshop brainstormede deltager over, hvordan og med hvad stiftets kirker kan byde ind.

Workshopleder: Pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith.

Workshoppens fokus var udviklingen af de nye vandreruter på Lolland-Falster, knyttet op til de lokale kirker – både Klosterruten med forbindelsesruter, Munkeruten, samt Santiago-Pilgrimmenes rute.

Der var repræsentanter fra Nebbelunde-Sæddinge, Sakskøbing, Nakskov, Halsted-Avnede, Fejø, Hunseby, Engestofte-Slimminge, Tågerup, Dannemare, Eskilstrup-Ønslev, Maribo og Nykøbing Falster (cirka 15 deltagere).  

Efter gennemgang af ruternes forløb og det langstrakte planlægningsarbejde (processen med at få lodsejeraftaler m.v. i hus), drøftedes de enkelte kirkers mulighed for at spille ind. Der var bred enighed om, at kirkerne kan være ”en rasteplads undervejs”. De små kirker har erfaring for, at de bliver opsøgt som steder, hvor man kan komme på toilettet og få fyldt sin vandflaske op. Som én udtrykte det: ”Der er ikke andre end os tilbage herude – ingen Brugs, ingen skole …”. Dette kan bruges som en indfaldsvinkel til at få kontakt med folk, til at åbne kirkerne og skabe et gæstfrit miljø. Munkeruten er, i modsætning til Klosterruten, beregnet som en cykelrute og kommer allerede forbi mange kirker. Der er derfor erfaring for at modtage cyklende turister. I Nykøbing har man fået ideen at lave en ”cykelpumpestation”, så cyklerne kan få ny luft i dækkene. Det tiltrækker mange og virker velkommende. Flere i workshoppen tog ideen til sig.

Udfordringen er, at vi som kirker bør tage ordentligt imod folk – ikke bare med det praktiske, men også i form af andagter og andre gudstjenestelige tiltag, således at vi får sat os selv i spil som kirke og fællesskab. Der kan være en dybere symbolik i, at mennesker kommer til os for at få ”vand og luft” – det er basale behov, men det taler også om Guds nærvær og viser den rejsendes afhængighed af, at der netop er ”rastepladser undervejs” og nogle, som står klar til at modtage.

Til slut i workshoppen talte vi om betydningen af retræte og stilhed. Pilgrimsvandringen er knyttet op til længslen efter ro og fred, og behovet for refleksion. På Lolland-Falster har vi en stor ressource i netop at kunne tilbyde ”de stille steder”. Man kan lave retræte-dage i menighederne, hvor man f.eks. tilbyder en kortere pilgrimsvandring om formiddagen, og en eftermiddag med tid til bøn, samtale og refleksion. Det er enkelt og koster ikke meget, andet end forplejningen til deltagerne (madpakker m.v. kan medbringes). Dette kan være en ny måde at bruge kirkerne på, og det knytter an til behovet for ro og stilhed, mere end ”endnu flere aktiviteter”. På Fejø er man ved at indrette et lille kapel til dette formål, netop fordi kirken ligger så smukt ud til vandet.

Vi sluttede med at drøfte forholdet mellem den moderne længsel efter meditation og stilhed og kirkernes ønske om at skabe menighed og fællesskab. Den tendens til individualisering, som ligger i tiden, kan vi ikke ”imødegå”, men vi kan tage højde for den, og vi kan fortsat forsøge at være levende menigheder, som giver rum til fællesskab, også for den individuelt søgende. 

Acadre03 22 16

Tro unge workshop

I december 2015 udgav stiftet temahæftet om unge, tro og kirke, hvor der blev sat fokus på de unges tanker og holdninger om tro og kirke.  SUK-LF kommer med et oplæg om udvalgets arbejde, og i workshoppen vil der være mulighed for at udveksle ideer om, hvordan vi sammen kan involvere de unge i kirken og sognet

I denne workshop blev deltagerne  inviteret ind i samtalesamtalesalonen. De blev delt i to grupper, og samtalen udsprang derefter fra spørgsmål, der blev hentet frem fra en lukket kuvert.  Hvis andre skulle have lyst til at samtale ud fra de samme spørgsmål, kan de hentes her (pdf).

Workshopledere: Studenterpræst Dorte Hedegaard, Susan Rasmussen og resten af SUK-LF

Samtaler i gruppe 1

Hvor er de unge i vores sogn?

Sport, musik, kor, spejdere, uddannelserne, frivillige

Hvad kan unge få i kirken, som de ikke kan få andre steder?

Tilgivelse, vejledning, interesse, ører, der hører, frirum, hjælp og værdi

Hvordan får vi fat i de unge?

De unge kommer, hvis der er brug for dem

Unge har en tro

Mange unge mangler samvær og et tilhørsforhold

Men spørgsmålet er: gider/orker vi de unge?


Ideer – fremadrettet

Samtalecafé om tro – evt. i samarbejde med psykolog

Være fælles med andre foreningen

Menighedsrådet inviterer til møde med de andre lokale foreninger

Musikskole og kirke kan arbejde sammen

Sorggrupper

Konfirmandtræf – 2 år og 4 år efter konfirmationen

Påskeevent – kirkespil

De 9 læsninger, dåbsdagsgudstjeneste, mad

Natkirke i et telt på torvet

Natkirke i skoven

 

Samtaler i gruppe 2

Det væsentlige ved unge og tro:

  • Der skal være fællesskab og vejledning
  • Traditioner som bryllup, dåb og konfirmation – det er der vi kan nå dem.
  • Unge er meget rare at have.
  • Vi har historie, traditioner og gode rammer at tilbyde
  • Det er vigtigt at vi støtter de unge i deres spørgsmål om livet.

Udfordring: mange er flyttet fra landsognet. Hvordan giver vi stafetten videre?

Int bededag 2016

 

Af Birthe G. Friis, sygehuspræst

Kvindernes Internationale Bededag fejrer vi fredag den 4. marts kl. 15.00 i Bibelværkstedet i Nykøbing F. Det er kvinder fra Cuba, der har lavet alle teksterne til bededagen. Det er den unge kvindelige cubanske kunstner, Ruth Mariet Trueba Castro, der er aktiv i Metodistkirken og bor i Havana, der har lavet maleriet til dagen. 

Gurkan Adali
Gurkan Adali Privatfoto

Gurkan Adali, Istanbul, besøger Lolland-Falster Stift Søndag i dagene den 28. februar - tirsdag 1. marts 2016. Gurkan er bachelor i teologi, optaget af kirkens situation og samfundsspørgsmål og arbejder som turistguide i Tyrkiet. Han vil deltage i gudstjenester og holde oplæg/foredrag/besvare spørgsmål over tre dage.

Skråfoto mod domkirke Lolland Kommune 2016

Hvordan aktiverer og formidler vi det kulturhistoriske klostermiljø i balancen mellem byrum og naturpark, fortid og fremtid?  Sådan lyder udfordringen i en arkitektkonkurrence, som Lolland Kommune og Museum Lolland-Falster netop har skudt i gang. Tre teams er blevet udvalgt til at deltage i konkurrencen, og de går nu hver især i gang med at skitsere, hvad der skal til for at forløse potentialerne i det natursmukke område omkring Maribo Domkirke, klosterruinen, Pilgrimshuset og Naturpark Maribosøerne.  Projektet er støttet af Realdanias kampagne, Stedet Tæller.

Anders Martin Lauritsen
Sognepræst Anders Martin Lauritsen

Af sognepræst Anders Martin Lauritsen, ny sognepræst i Væggerløse pastorat fra den 1. marts 2016

Jeg har villet være præst siden jeg var 13 år. Dengang begyndte jeg i Idestrup kirkes kor, og hver søndag oplevede jeg Benedikte Knudsen, som liturg og prædikant. Det sagde mig et eller andet.

Diakoni Guldborgsund

Fra venstre: Centerchef Mai-Britt Hagbarth, sognepræst Lisbeth Lumby og og Ragna Lollike

For 2-3 år siden var der en ulykkelig sag i Folketidende om en person, der havde ligget død i rigtig mange dage, fordi kommunikationen mellem  hjemmeplejen og den pågældende kommune var gået galt. Det var en meget kedelig sag og også tragisk på samme mange måder, hvordan kunne sådan noget ske i vores ellers så fintmaskede velfærdssystem?

torben jørgensen

 Sognepræst Torben Elmbæk Jørgensen 

Af sognepræst Torben Elmbæk Jørgensen, ny sognepræst i Ønslev-Eskilstrup Pastorat fra den 1. marts 2016

Folkekirken har siden jeg var barn betydet meget for mig. Jeg er født i Fredericia og opvokset i Ølgod i Vestjylland. Kirkegang var noget, jeg gerne deltog i som barn og ung.

   

Det sker  

   
© Lolland-Falsters Stift